Forestil jer, at I med præcision kunne forstå, hvilke aktiviteter, emner eller medlemsfordele, der får jeres medlemmer til at engagere sig og blive hængende.

Det er det, data kan gøre for jer. Data er dog ikke kun tal fra jeres medlemssystem. Det handler om at bruge indsigter fra mange kilder – fra medlemsinteraktioner, observationer, samtaler og endda trendforskning om fremtidens fællesskaber.

For at bruge data rigtigt, må man arbejde metodisk. Det betyder, at vi ikke baserer vores beslutninger på antagelser, men derimod på fakta og indsigt. Vi skal være åbne for nye muligheder, udfordre det, vi tror, vi ved, og finde frem til de små signaler, der kan fortælle os noget om fremtiden.

Trendforskning og data – værktøjer til fremtidens medlemskommunikation

At bruge data handler ikke kun om at se på, hvad der sker lige nu, men også om at forstå, hvordan fremtidens medlemmer vil ændre deres behov. Trendforskning giver os værktøjerne til at identificere de små tegn – weak signals – der viser retningen for fremtidige forandringer i adfærd og behov. Ved at observere, undersøge og lytte kan vi ikke kun tilpasse os de nuværende behov, men også forberede os på, hvad der kommer.

Det kræver, at vi arbejder metodisk og struktureret. Vi indsamler data fra flere kilder,  observationer, interviews, medlemsinteraktioner,  og bruger det til at afdække nye muligheder og perspektiver. Det er en kombination af at se på de små ændringer i tidsånden og forstå, hvordan vi kan bruge det til at forudse fremtidens udviklinger inden for jeres fællesskaber.

Fire måder at bruge data til at styrke jeres medlemskommunikation

1. Lyt til hvad medlemmerne siger (og ikke siger)

Det handler om mere end blot at sende et spørgeskema én gang om året. Lyt til dem løbende. Ring til dem, mød dem, hvor de er. Vær opmærksom på både de ting, de siger højt, og de ting, de ikke siger direkte. Ofte er det hos det tavse flertal, at I kan finde den største indsigt. Når I forstår, hvad der virkelig driver dem, kan I justere kommunikationen og tilbuddene, så de bliver både relevante og personlige.

2. Skab aktiv dialog og bliv klogere

Hvornår har I sidst haft en åben diskussion med jeres medlemmer? Medlemskommunikation handler ikke kun om at sende en nyhedsmail (jeg ved godt, det er lidt karikeret, sorry). Men det handler om at skabe en reel dialog, hvor medlemmerne føler, at deres mening betyder noget. I skal ikke være nervøse for de kritiske røster, men skabe et rum, hvor det er tilladt at komme af med sine frustrationer. Det viser, at I lytter, og at alle holdninger bliver taget alvorligt. Og I bliver hele tiden klogere på jeres medlemmer behov.

3. Faciliter engagement kontinuerligt

I har sikkert oplevet det: Fællesskaber falder til jorden, når der ikke bliver taget ansvar for at facilitere engagementet. Det kræver en vedvarende indsats at skabe platforme og aktiviteter, hvor medlemmerne kan mødes, udveksle erfaringer og dele deres faglighed. Nøglen her er vedholdenhed. Engagementet skal holdes ved lige gennem kontinuerlig facilitering – uden det falder fællesskabet fra hinanden. Og det er i disse fællesskaber at I også kan få uvurderlig data. 

4. Brug data til at koble medlemmernes værdier med organisationens mission

Fællesskaber opstår ikke kun ved at tilbyde fordele, men når medlemmerne føler, at de deler værdier og mål med organisationen. Ved hjælp af data kan I analysere, hvilke værdier medlemmerne vægter højest. I kan se, hvad der får dem til at engagere sig og skabe fællesskaber omkring emner, der betyder noget for dem. For eksempel kan en fagforening med fokus på work-life balance oprette et netværk, hvor medlemmer deler erfaringer om fleksible arbejdsvilkår, og I kan bruge data til at måle effekten af dette initiativ. På den måde styrker I både den faglige støtte og følelsen af fællesskab, samtidig med at I sikrer, at jeres mission og værdier afspejles i jeres handlinger.

Data som nøgle til succes

Data kan måske lyde tørt, men det er afgørende for at forstå, hvad der virkelig engagerer jeres medlemmer. Hvis I er nysgerrige på, hvordan data kan hjælpe med at styrke jeres medlemskommunikation, er vi klar til en snak. 

Lad os starte en samtale

Hos fuse hjælper vi medlemsorganisationer med at styrke både deres fællesskaber og deres medlemskommunikationen. Lad os starte med at tage en snak, hvor vi lytter. Kontakt Camilla Lærke på 60 59 30 37 eller mille@fusecommunication.dk

Læs også

Hvorfor fællesskaber er nøglen til loyalitet

Tirsdag morgen. Din inbox er fuld af tilbud – abonnementer, rabatter, nyhedsbreve. Men hvad er det, der egentlig får dig til at forblive loyal? Jeg har set det ske gang på gang. En organisation kæmper for at fastholde medlemmerne, de prøver med rabatter, events og kampagner, men noget mangler. Fællesskabet.

Læs mere

Hvad vi kan lære af Matas og mikrosegmentering

Hvad vi kan lære af Matas og mikrosegmentering
Medlemsorganisationer som fagforeninger har ofte adgang til masser af data, der kan forbedre kommunikationen og engagementet. Her kan du læse mere om, hvordan du kan bruge al din data som et kreativt bespænd. Måske er det tid til at tænke mere kreativt og udnytte data mere effektivt?

Læs mere